Gå til indhold

Om os

Velkommen til Danmarks Ambassade i Algiers hjemmeside.

Ambassadens team består af ambassadøren, en ministerråd/souschef, en vicekonsul, to handelsmedarbejdere, ambassadørens assistent samt to chauffører og en praktikant.

 

ANNUAL STATEMENT

Jeg, og medarbejderne på den danske ambassade, takker alle vores venner og partnere for et veloverstået 2022.

Året bragte mange positive resultater, spændende møder og gode oplevelser mellem vores befolkninger. Dette gennem alt fra gode møder og aktiviteter med ministre, guvernører, organisationer og danske og algeriske virksomheder, både i Algier og rundt om i landet.

2022 bød bl.a. på indholdsrige dage i bæredygtighedens og sundhedens tegn. Dette blev f.eks. markeret ved besøg til flere akvakultur projekter i Tlemcen, Chlef, og Kenchela, hvor ambitionsniveauet for bæredygtige løsninger og visioner var i højsæde. Samme fokus var der også, da den danske kok Mette Dahlgaard besøgte Algeriet under titlen ”Dolce Vita”. Med udgangspunkt i ”det nye nordiske køkken”, tilberedt med bæredygtige og sunde retter med hjælp fra algeriske grøntsager og frugter, bød dagene på deltagelse i tv-kokkeshows og en række netværkssammenkomster.

I år har vi ligeledes fortsat vores arbejde med at fremme den grønne omstilling, bedst illustreret ved afholdelsen af den anden udgave af vores ”Matinées Vertes” samt den første Nordic Sustainability Day. Begge begivenheder gav lejlighed til at fremvise danske visioner og løsninger og blev mødt med stor interesse, rige diskussioner og en begejstring for målet om en fælles grøn fremtid.

Året bød også på nogle fantastiske kulturbegivenheder med dansk deltagelse, som koncerterne med Simone Abdallah i Oran og Algier under EU’s Musikfestival og koncerten med duoen Toke Møldrup og Kristoffer Nyholm Hyldig i Algier Internationale Symfoniorkesterfestival, samt screening af danske film ved flere lejligheder. Tilsammen viste de endnu engang, at musik, film og kunst har et universelt potentiale til at bringe forskellige kulturer sammen, skabe glæde og sammenhold.

Så tak til jer, vores venner og partnere – og også tak til medarbejderne på ambassaden, som gør det muligt at skabe de gode resultater!

Mine bedste ønsker for året 2023 til jer alle – vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde!



 

Ambassadør Vanessa Vega Saenz

End of year film  2022-2023

Play video