COVID-19 Tunesien
Senest opdateret: 18-05-2023 kl. 11:00
Rejserestriktioner
Fra den 1. december er det muligt at rejse ind i Tunesien uden at skulle fremvise bevis for COVID-19-vaccination eller en negativ test.
Rejseråd til erhvervsrejser
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejseregler for erhvervsrejsende
Som udgangspunkt har Tunesien samme regler for erhvervsrejsende som for andre rejsende. Se afsnit ovenfor om rejserestriktioner.
Rejseråd til erhvervsrejser
Som udgangspunkt har Tunesien samme regler for erhvervsrejsende som for andre rejsende. Se afsnit ovenfor om rejserestriktioner.
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel og være forskellige fra region til region. Du bør derfor løbende holde dig opdateret og følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, bør du undersøge regler hos de lokale sundhedsmyndigheder i Tunesien
Udgangsforbud
Der er ikke udgangsforbud i Tunesien.
Forsamlingsforbud
Fra 13.01.2022 aflyses eller udskydes alle offentlige demonstrationer, hvad end de er indendørs eller udendørs.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selv-isolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Danskere, der befinder sig i Tunesien og mistænker at være smittede med coronavirus/COVID-19, skal undgå kontakt med andre mennesker, herunder lokale skadestuer.
De tunesiske myndigheder har etableret en hotline for spørgsmål vedrørende coronavirus 80101919. Desuden kan SAMU (Les services d’aide médicale urgente) kontaktes på telefon 190.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Regel om maksimal ophold: Hvis du opholder dig i Tunesien mere end 90 dage uden tilladelse derudover, skal du ved udrejse betale 20 TND (cirka 46,50 DKK) per ekstra uge, du har opholdt dig i landet.
Mere information
Er du charter- eller pakkerejsende?
Hvis du planlægger at tage på en charter- eller pakkerejse til Tunesien, rådes du til, inden afrejsen, at rådføre dig med dit rejseselskab om præcis hvilke regler, der gælder for dig.
Ønskes yderligere detaljer om gældende restriktioner, har de tunesiske sundhedsmyndigheder åbnet en hotline: +216 80 10 11 11.
Som rejsende skal du være særdeles opmærksom på, at de tunesiske regler kan ændre sig med meget kort varsel, og du opfordres til løbende at holde dig opdateret via de tunesiske myndigheders hjemmesider. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Se generel information om karantæneregleri Tunesien.
Laboratorier, der udbyder tests, kan findes her.
Det danske coronapas for COVID-19 vaccination
Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk.
Karantæne- og testregler
Se ovenfor.
Udrejse af Tunesien
Fra den 29. marts 2022 er der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Danmark.
Har du sundhedsfaglige spørgsmålet vedr. COVID-19 kan du finde information på coronasmitte.dk
Der er forskellige rejsemuligheder fra Tunesien til Danmark.
Fly: Der er flere daglige flyforbindelser fra Tunesien til Europa
Færge: Der er færgeforbindelser til Italien.
Mere information
Myndighedernes hjemmesider:
Sundhedsministeriets hjemmeside
De danske myndigheders COVID-19 hjemmeside
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Tunesien.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden Algier eller konsulaterne Tunis og Sousse inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Tunesien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvaddu skal vide om sikkerhed på din rejse.
danskerlisten
Tilmeld dig - for din egen sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.